BEGRAVELSE
Når man mister et menneske, man elsker, har man brug for trøst og tryghed. Brug for plads til tro, tvivl og fortvivlelse. I kirken er der plads til alt det.
En kirkelige begravelse eller bisættelse er pårørendes afsked med den døde med det kristne budskab om opstandelse som rammen. Her kan man mindes det liv, der er levet, sige tak og få sat ord på de mange følelser. Og først og fremmest kan man være fælles om sorgen og håbet.
Det skal du gøre
I dagene efter et dødsfald skal man som pårørende midt i sorgen tage stilling til en masse spørgsmål og ordne mange praktiske ting. De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse.
Når en person dør, skal de pårørende anmelde det til begravelsesmyndigheden, det vil sige sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor den afdøde havde bopæl. Du finder blanketten ”anmodning om begravelse eller ligbrænding” på Anmod om begravelse eller ligbrænding (borger.dk)
De pårørende skal desuden tage stilling til, om den afdøde skal begraves eller brændes, hvor det skal foregå og valg af kirkegård.
På Kirkeministeriets borgerportal kan du finde praktiske råd til pårørende:Dødsfald og begravelse - km.dk
Samtale med præsten
Før begravelsen har de pårørende en samtale med præsten, hvor man sammen forbereder begravelsen. Man snakker om ønsker, vælger salmer og aftaler alt det praktiske. Måske har afdøde selv bestemt, hvordan han/hun gerne vil have det. Måske har de pårørende nogle ønsker. Ellers finder I ud af det sammen. Præsten vil også gerne høre lidt om den afdøde.
Samtalen er også et godt sted at snakke om sorg, frustration, taknemmelighed og alle de andre følelser, der dukker op i forbindelse med et dødsfald. Husk at præsten også er der for at støtte og lytte. Han er faktisk uddannet til det, og det kan være rart at snakke med en, der ikke selv har en masse følelser i klemme, men samtidig ved, hvordan man har det.
