HVIDBJERG KIRKES HISTORIE

Kortfilm om Hvidbjerg Kirke: Præsentationsvideo af Hvidbjerg Kirke (det er ikke nødvendigt at logge på Facebook: Klik bare anmodningen væk. Lyd aktiveres i billedets nederste højre hjørne)

Fra værket Danmarks kirker:  Hvidbjerg Kirke

***

Af Gunnar N. Mundbjerg, bragt i Kirkebladet for Hvidbjerg og Lyngs, november 1971

Bygninger

Kirken er oprindelig bygget i romansk byggestil, karakteriseret ved de runde buer, bjælkeloftet og byggematerialet, de tilhugnegranitkvadre. Den er bygget i Valdemar-tiden, formodentlig i 1100-tallet.

Korsarmene stammer fra omkring år 1500; de er bygget i sengotisk stil, som det kan ses i den smukke nordgavl og i sydarmens hvælvingeloft. Tårnet kender man ikke årstal for, men i følge gamle optegnelser siges »tårnet at været bygget af en bonde i Hvidbjerg, navnlig Barschloff«.

Der har været andre tilbygninger, som man endnu ser spor af. En del af vestmuren på den nordlige korsarm har sikkert været mur i et våbenhus uden for kvindedøren, der nu er muret til. Den store portblænding på skibets nordside, førte oprindeligt ud til et stort kapel, der lå her. I 1896 lavede man indgangen til kirken gennem tårnet, samtidig rev man et våbenhus ned, der lå ud for syddøren, som endnu er bevaret.

Inventaret

Altret er et muret stenbord, men det er skjult af et træpanel. Inde i præsteværelset står der et gammelt alter, hvori der er en fordybning, som man formoder har indeholdt relikvier, muligvis rester af en helgen. Altertavlen gengiver scener fra Jesu lidelse. I midten hænger den korsfæstede, nedenfor ser vi Jesus, der er ved at segne under korset. Den nordlige gruppe forestiller Pilatus sammen med to soldater og en skriftklog; den sydlige gruppe er kvinderne ved Jesu kors sammen med apostlen Johannes; han støtter Jesu mor, der er ved at synke sammen.

Alle de her nævnte figurer er udført i brændt ler, sandsynligvis i Holland omkring år 1500. De ‘fire figurer ved siderne foroven er evangelisterne med deres symboler; Mattæus med en engel, Markus med en løve, Lukas med en okse og Johannes med en ørn.

Den opstandne Jesus over hovedfeltet, blev fundet i privat eje i Hvidbjerg og fik sin plads ‘i altertavlen 1910. øverst oppe stråler Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver: Jahve.

Døbefonten er af granit, hugget af 3 sten. Dåbsfadet er fra omkring 1575; motivet i bunden er syndefaldet. Krucifikset midt for den nordlige korsarm har oprindeligt stået på en bjælke i korbuen, den er fra 1400-tallet. Prædikestolen er lavet i 1596, billederne i felterne forestiller nogle af profeterne, ovenover er der en lydhimmel, hvorfra Helligånden symboliseret ved en due daler ned over ordet.

Iøvrigt er kirken udsmykket med et kirkeskib; det er godt 200 år gammelt og forestiller et svært bevæbnet orlogsskib. Enestående er den anden hængefigur fra omtrent samme tid, som forestiller profeten Jonas,der er ved at blive slugt af hvalfisken.

Gravminder

På nordvæggen i koret hænger der en gravtavle over en præst i Hvidbjerg, Vilhelm Rogert, død 20. maj 1750. På sydvæggen en tavle over magister Lauritz Kierulf Benzon og hans frue; der også var præstefolk i

Hvidbjerg sogn; han døde i 1759. I den sydlige korsarm står familjen ørsnes’ kister. Christen Nielsen Ørsnes til Helligkildegård var fra midten af 1700-tallet kirkens ejer; det er hans søn, hans kone og ham selv, der er begravet i kirken.

Kirkeklokkerne

I tårnet hænger der to kirkeklokker. På den ene står der:

Jeg kalder hver til Dagens Møje

Jeg kalder hver til Nattens Roe;

Jeg lyder ofte fra det Høje

Og kalder hver til Herrens Boe.

Desuden findes der på den et relief af Martin Luther.

På den anden klokke står der på latin: Jesus af Nazaret, jødernes konge, hjælp Maria, Amen. I Herrens år 1493, dagen før Alle Helgens dag, lod Villads Nielsen Fris, provst til stedet, fuldføre dette arbejde (og på dansk) Gud give Peter Horsens til Gota, som mig støbte heel.

Bispemord i kirken

I året 1260 var Hvidbjerg kirke skueplads for voldsomme begivenheder; den 20. august trængte ridderen Jens Glob ind i kirken under gudstjenesten og dræbte, som hævn for uret begået mod hans mor, sin farbror, biskop Olav af Børglum sammen med præsten i Vestervig, provst Ugot.

Paven lyste Hvidbjerg sogn i band; for dog at have et sted at mødes, skal man have bygget et kapel på det sted, der nu hedder Kappelhøj.

Sagnet fortæller, at det lille relief i muren ovenover syddøren forestiller en dreng, der blev levende begravet, før bandlysningen kunne hæves.

Et andet sagn fortæller, at det forestiller en tømrersvend, der arbejdede på tårnet, da det blev bygget. Hans mester havde lagt en lang, smal planke ud fra tårnet og hugget en okse fast i enden af den; da svenden ville vise, at han kunne hente den, styrtede han ned og brækkede halsen.